SKIZOFRENIENS VERSALER: Hvor Fanden er Patient?
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 91. En sarkastisk fortælling om, hvordan psykiatrien giver en ustabil patient lov til at gå ud alene, mister ham, og ender med en retssag.
GIV DEN MENTALT USTABILE MAND
Digtet starter med en ironisk opfordring til systemet: "GIV DEN MENTALT / USTABILE MAND / PARANOID SKIZOFREN / PATIENT LOV TIL AT GÅ / UD AF PSYKIATRI". Jeget beskriver, hvordan han til sidst får lov til at gå ud "UDEN LEDSAGER".
I det øjeblik han går ud af døren, føler han sig "ENDELIG FRI". Han udfører normale, hverdagslige handlinger som at købe ind. Han går ture med andre patienter, "SPASSERPASSER MED / STATSSTØTTET MONGOL". Han får mange ture, og tiden går.
Men systemets manglende opsyn har en konsekvens. En dag bliver hans mor ringet op med spørgsmålet: "HVOR ER ANDERS". Systemet har mistet ham. De har givet ham frihed, men har ikke fulgt op. Han er forsvundet.
PÆDAGOG I BORRIS HAN
På side 229 får vi svaret på, hvor han er.
PÆDAGOG I BORRIS HAN GEMMER SIG PÅ SOFA I KÆLDEREN
Han er flygtet til Borris, hvor han gemmer sig hos en pædagog. Han er faldet tilbage i de gamle mønstre og steder, vi kender fra tidligere i samlingen.
Systemets svigt – at lade en sårbar patient forsvinde – fører til en absurd konsekvens for personalet.
PERSONALET FÅR EN RETSSAG HVOR FANDEN ER PATIENT
Personalet, der handlede i god tro eller af ren og skær uagtsomhed, ender med en retssag. Spørgsmålet "HVOR / FANDEN ER PATIENT" er ikke længere et bekymret spørgsmål fra en mor, men et anklagepunkt i en retssal.
