SKIZOFRENIENS VERSALER: Jeg er Bare et Ekkokammer
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 109. En provokerende afvisning af at hjælpe den elskede "du", der i stedet opfordres til at finde sandheden i selvet, da jeget er et ekkokammer.
DU VED DA GODT AT JEG IKKE HAR TID TIL DIG
Digtet er en direkte og brutal afvisning af den elskede "DU", som jeget har talt til i de foregående digte. Han starter med at sige, at han ikke har tid til hende. Hvorfor? Fordi han selv er "EN PARANOID / SKIZOFREN PATIENT". Han kan ikke hjælpe hende, fordi han selv har brug for hjælp.
I stedet for at tilbyde trøst eller vejledning, vender han ansvaret tilbage til hende.
DU ER NØDT TIL AT KIGGE IND I DIG SELV SOM BUDDHA
Han opfordrer hende til at søge indad, til at finde en buddhistisk form for selvindsigt. Han påtager sig rollen som en hård og provokerende "VEJLEDER". Hans vejledning består af en række brutale, retoriske spørgsmål.
HAR DU OVERVEJET AT HÆNGE DIG SELV HAR DU TÆNKT OVER DIT TANKELIV TÆNKT OVER DINE TANKER PRØV AT GØR DET IGEN OG OPNÅ EN SELVINDSIGT STØRRE END JEG KAN GIVE DIG
Han bruger de samme selvmordstanker, som han selv kæmper med, som et redskab i sin "vejledning". Han provokerer hende til at konfrontere sit eget mørke for at opnå en selvindsigt, som han hævder, er større end noget, han kan give hende.
DU VED HVAD DU VED
Han anerkender, at hun allerede ved meget, men at der stadig er "SANDHEDERNE", hun må søge "UDENFOR OG INDE I DIG / SELV". Han kan ikke give hende disse sandheder.
Digtet kulminerer i en afsløring af hans egen rolle i hendes liv.
MEN JEG ER BARE ET EKKOKAMMER
Han er ikke en guru, en frelser eller en elsker. Han er et ekkokammer. Han kan kun reflektere de tanker og følelser, hun allerede har. Han kan kun gentage hendes eget mørke, hendes egne spørgsmål, hendes egen lidelse. Han kan ikke give hende svar, fordi han i hendes psykose kun er en forlængelse af hende selv. Det er en brutal, men også ærlig, konstatering af hans egen begrænsning som en fiktiv stemme i hendes sind.
