SKIZOFRENIENS VERSALER: Jeg er en Selvmordsinspiration
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 55. Om at starte en forfatterskole for sårbare, og den skræmmende erkendelse af, at hans ucensurerede digte kan inspirere andre til selvmord.
FØRSTE UNDERVISNINGSDAG
Digtet starter på den første undervisningsdag på den "FORFATTERSKOLE / FOR PSYKISK SÅRBARE", som jeget selv har overvejet at starte. Han kommer for sent, et tegn på den kaos, der stadig præger hans liv. Han har en fortid som både elev og nu som privat underviser.
Men allerede på første dag modtager han en advarsel, der ryster ham:
FØRSTE DAG JEG FÅR BESKED EN TRIGGER WARNING TIL MIT MINE DIGTE MIG JEG ER UCENSURERET SINDSSYG INGEN KAN KLARE MIN SYGELIGHED PÅ SKRIFT JEG ÆTSER IND I SIND
Han bliver konfronteret med den potentielle fare, hans egne tekster udgør. Hans ucensurerede, sindssyge digte er så stærke, at de "ÆTSER IND / I SIND". Han, der ønskede at hjælpe andre sårbare, bliver fortalt, at hans kunst er for farlig, for voldsom. Hans "sygdommelighed" på skrift er noget, "ingen kan klare".
JEG BRÆNDER FOR ØJNE
På side 133 reflekterer han over denne skræmmende erkendelse. Hans passion ("JEG BRÆNDER FOR ØJNE") har en mørk bagside.
FOLK BEGÅR SELVMORD NÅR DE SER MIN TALENTLØSHED JEG ER EN SELVMORDSINSPIRATION
Han vender anklagen på hovedet med en bitter selvironi. Det er ikke hans talent, men hans "TALENTLØSHED", der driver folk til selvmord. Men under ironien ligger en reel frygt. Han ser sig selv som en "SELVMORDSINSPIRATION". Hans forsøg på at beskrive sin egen lidelse kan potentielt få andre til at miste "LIVSLYSTEN".
Digtet slutter med en henvendelse til den "DU", den fremtidige læser og elsker, som han har skrevet til i tidligere digte.
LÆSER JEG ELSKER DIG DU ER MIN FREMTID DIG DERUDE DU ER MIN MIN FREMTID
Denne henvendelse er nu fyldt med en ny, tragisk dimension. Han elsker sin læser, sin fremtid, men han er samtidig bevidst om, at hans ord har potentialet til at ødelægge netop den person, han skriver for. Kærligheden til læseren og den potentielle fare, han udsætter dem for, er uløseligt forbundet. Det er den ultimative kunstneriske tragedie: at elske sin modtager, men at vide, at ens kunst kan være dødelig.
