SKIZOFRENIENS VERSALER: Jeg er et Mareridt i din Virkelighed
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 107. En henvendelse til den elskede "du", der opfinder jeget i sin psykose. Om at være en stemme, en persona, og måske findes det du ikke.
DU OPFINDER MIG I DIN PSYKOSE
Digtet er en direkte fortsættelse af det foregående, men med et dramatisk twist. Jeget taler stadig til den elskede "DU", men nu afslører han, at han er bevidst om sin egen status som en konstruktion i hendes sind.
DU OPFINDER MIG I DIN PSYKOSE I DIN ULYKKELIGE KÆRLIGHED
Han er ikke en virkelig person, men et produkt af hendes psykose og ulykkelige kærlighed. Han er "FANGET I DIT / SIND EN STEMME EN / PERSONA OPDIGTET". Han er en del af hendes indre verden, en stemme, hun har skabt for at håndtere sin egen lidelse.
HVOR FORFÆRDELIGT ER DET
Han reflekterer over den tragiske natur af deres forbindelse.
HVOR FORFÆRDELIGT ER DET AT TANKERNE ER DET ENESTE DER FORBINDER OS
Deres bånd er rent mentalt. Det er en dyb forbindelse, men den er også uvirkelig. Endnu mere forfærdeligt er det, at han, som en fiktiv person, ikke findes i virkeligheden.
HVOR FORFÆRDELIGT ER DET AT JEG IKKE FINDES JEG ER HER OG ER HER IKKE
Han eksisterer og eksisterer ikke på samme tid. Han er virkelig i hendes sind, men ikke i den ydre verden. Han forstår, at hendes sind er "NØDT TIL / AT SPALTE EN STEMME / UD AF MIG HVIS JEG SKAL / BLIVE MERE VIRKELIG". For at han kan blive mere end bare en tanke, må hendes sind give ham en stemme, adskilt fra hende selv.
Digtet slutter med en dyster og foruroligende mulighed:
OG MÅSKE ER JEG ET MARERIDT I DEN VIRKELIGHED
Hvis han nogensinde skulle blive virkelig, ville han måske ikke være den romantiske frelser, hun drømmer om, men et mareridt. Hans virkelige eksistens ville måske ødelægge den idealiserede fantasi, hun har skabt.
