SKIZOFRENIENS VERSALER: Jeg Fatter Ikke Jeg er i Live
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 83. En voldsom konfrontation på Herning Psykiatri, hvor jeget i en dødsangst slår en mand til blods, men ender med at overleve episoden.
I DET ØJEBLIK I HERNINGS PSYKIATRI
Digtet kaster os direkte ind i et øjeblik af intens dødsangst på Herning Psykiatri. "JEG TÆNKER JEG SKAL / DØ". Fire store, voksne mænd kommer ind for at overmande ham, en lille patient på "FYRRE TIL / FEMOGFYRRE KILO".
Han bemærker ironien i, at han aldrig er blevet vejet på afdelingen, selvom han senere vejer tres kilo. Det er endnu et eksempel på systemets manglende omhu. I dette øjeblik er han overbevist om, at de fire mænd vil "SLÅ MIG IHJEL".
I en desperat handling af selvforsvar giver han igen.
OG JEG GIVER DEM MIT SIDSTE SLAG I BRYSTKASSEN EN MAND FÅR HJERTESLAG MIG JEG SLÅR SÅ HÅRDT SPASSER KAN
Han slår så hårdt, som en "spasser" nu kan, og i hans psykotiske oplevelse får en af mændene hjerteslag. Det er en voldsom og grandiøs forestilling, hvor han, den lille patient, er i stand til at fælde en af sine overmænd.
JEG FÅR TO MÆND OM MIG I MIN SENG
På side 208 fortsætter den kaotiske scene. Han bliver overmandet og holdt fast i sin seng. Han ser manden, han slog, bløde på gangen og udbryder i en triumferende, manisk latter: "HA HA HA JEG FIK DIG / EN AF JER ER DØDE FØR / MIG". Han er overbevist om, at han har vundet, at han har dræbt en af sine fjender.
Men virkeligheden er en anden. "OG INGEN AF DEM DØR". Hans sejr var en illusion. Han får "INGEN / INSULIN / JEG FÅR INGEN MEDICIN". Han bliver efterladt i sin seng, alene med efterdønningerne af den voldsomme episode.
Digtet slutter i en tilstand af total forundring og vantro.
EPISODEN ER OVRE DE GÅR IGEN JEG FATTER IKKE AT JEG STADIG ER I LIVE
Efter at have været overbevist om, at han skulle dø, og derefter at han havde slået en mand ihjel, kan han ikke forstå, at han har overlevet, og at alt tilsyneladende er vendt tilbage til "normal". Han fatter ikke, at han stadig er i live. Overlevelsen er ikke en lettelse, men et mysterium, en absurditet, han ikke kan begribe.
