SKIZOFRENIENS VERSALER: Jeg Vil Bare Være Forfatter

Digtet starter med en følelse af utilstrækkelighed i den akademiske verden. Jeget føler sig ikke "AKADEMISK NOK TIL AT / NÅ OP PÅ GUDERNES / NIVEAU OPPE VED / LEKTOR". Han kan ikke leve op til det ideal, som lektoren repræsenterer.

I stedet definerer han sin egen plads i hierarkiet:

Han accepterer sin rolle som "spasserpatient". Men han er også "FORFATTER". Han føler sig ikke som en danskstuderende og føler sig "UDE AF / KØBENHAVNS / UNIVERSITETSAKDEMIKE / RHJEM". Han er en outsider, der er "FRISK UDE / AF GYMNASIET".

Han afviser den akademiske stræben: "FUCK AT / HØJNE MIG SELV". Han gør det i skriften, men i den talte, sociale virkelighed på universitetet "HOLDER IGEN / FORDI JEG IKKE GIDER". Det er for udmattende at spille det akademiske spil.

På side 269 kulminerer denne afvisning af den akademiske identitet. Han gider ikke være en del af eliten.

Hans ambition er ikke at være den bedste studerende. Hans ambition er enklere og mere fundamental for hans identitet.

Dette er kernen. Alle de andre roller – patient, studerende, outsider – er sekundære. Hans sande identitet, hans dybeste ønske, er at være forfatter.

Digtet slutter med en provokerende og humoristisk afvisning af den litterære kanon, som han forventes at mestre som danskstuderende:

Han er ligeglad med, om han har læst Tove Ditlevsen. At have læst de rigtige bøger er ikke det, der definerer ham som forfatter. Hans forfatterskab kommer fra et andet sted, fra hans egne erfaringer, hans egen sygdom, hans egen kamp. Han afviser den traditionelle, akademiske vej til at blive forfatter og insisterer på sin egen, mere direkte og personlige vej.