SKIZOFRENIENS VERSALER: Jylland Pacificerer, Sjælland Kurerer
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 31. En anklage mod Herning Psykiatri for uduelighed og en rejse mod Sjælland, der repræsenterer håbet om ny medicin og en ny begyndelse.
MINE BEHANDLERE I HERNING PSYKIATRI
Digtet åbner med en følelse af total forvirring og frustration rettet mod behandlerne i Herning. Jeget ved ikke, hvem der egentlig har ansvaret for hans behandling, fordi de "SKIFTER / DEM UD".
JEG VED KNAP HVEM DER ER MIN JEG TROR DET ENE MEN SER EN ANDEN
Denne konstante udskiftning af personale skaber en følelse af rodløshed og utryghed. Der er ingen kontinuitet, ingen stabil relation at klynge sig til. Han "VANDRER / FORVIRRET RUNDT". En behandler siger, at "DET / STOPPER HER", men hun "KURERER MIG / IKKE". Hun "GØR INGENTING". Jeget stiller det retoriske og foragtfulde spørgsmål: "HVAD FANDEN FÅR HUN / PENGE FOR". Han føler, at systemet er ineffektivt og at hans "KÆRE OPUS / BEHANDLER" svigter ham.
HAR KURERET MEGET AF MIN SYGDOM
På side 71 tager digtet en sarkastisk drejning. Linjen "HAR KURERET MEGET AF / MIN SYGDOM" er dybt ironisk, for den følges op af en total afvisning af, at Herning Psykiatri har hjulpet.
DEN KÆRE HERNING PSYKIATRI HAR INGENTING GJORT
Han opstiller en skarp kontrast mellem Jylland og Sjælland. "SJÆLLAND KAN KURERE / JYLLAND KAN / PACIFICERE". I hans optik kan Jylland kun pacificere og medicinere patienter med den samme medicin i alt for lang tid. De lytter ikke. Han anklager dem for "UDUELIGHED" og proklamerer, at han intet ved om sit eget sind eller sine stemmer, men han ved alt om deres inkompetence.
MIG JEG GÅR FRA JYLLAND
På side 72 sker den logiske konsekvens af hans frustration. Han forlader Jylland og tager til Sjælland. Denne geografiske rejse er også en symbolsk rejse mod håb og forandring.
MIG JEG GÅR FRA JYLLAND HEN TIL SJÆLLAND OG STRAKS BEGYNDER AT FÅ DET BEDRE DE PRØVER NY MEDICIN PRØVER
Alene det at ankomme til Sjælland giver en øjeblikkelig forbedring. Håbet i sig selv er helende. På Sjælland bliver han mødt med en vilje til at prøve noget nyt. De "PRØVER NY MEDICIN / PRØVER". Ordet "prøver" gentages, hvilket understreger den aktive og håbefulde tilgang, han har savnet i Jylland. Digtet slutter midt i denne proces, midt i forsøget. Det er en åben og håbefuld slutning, der står i skærende kontrast til den stagnation og frustration, der prægede digtets start.
