SKIZOFRENIENS VERSALER: Kniven Frem og Sprøjteorgasme

Digtet starter med en ildevarslende gentagelse: "HAN ER EN AF VOR / EGNE". Denne "han" er en "RIGTIGT STIKKERSVIN", en forræder, som skal straffes. Straffen er brutal: "HAN FÅR EN AF VOR / KNIV".

Denne forræder viser sig at være jegets egen bror, der "BLØDER UD I MASSEGRAV / AF LIG". Scenen er kultisk. En "KULT HOLDER / FØDSELSDAG", og fødselsdagsbarnet er broren, der ankommer i en kørestol for at blive en del af massegraven, som er fyldt med "VENNER FORÆLDRE OG / KÆLEDYR". Det er en total udslettelse af jegets tidligere liv og relationer, en mareridtsagtig vision om totalt forræderi og tab.

På side 181 skifter scenen til Borris, men den mareridtsagtige stemning fortsætter. En række blomsternavne remses op: "ROSA ANEMONE LILJE / SMØRBLOMST KLØVER". Disse blomster er "FORFATTERSPIRERNE / FRA / FORFATTERSKOLERNE", der engang var "I FULD BLOMST". Men nu er de "VISNEDE SOM / LIG I KÆLDER". De smukke, håbefulde forfatterspirer er blevet til lig, en del af den samme død og forfald som i massegraven.

Jeget deltager aktivt i denne destruktion. Han giver en rose, som visner. Han "KNEPPET ROSE", en voldsom og seksualiseret ødelæggelse af noget smukt. Han "KNEPPER JEG EN / ROSÉ MED MIN MUND". Blomsten og vinen smelter sammen i en handling, der er både seksuel og destruktiv.

På side 182 kulminerer digtet i en kort, brutal og chokerende konklusion.

Han er ikke længere bare en, der "knepper" en rose; han er en voldtægtsmand. Hans offer er "ALKOHOLEN", som han personificerer og krænker. Kniven, som blev brugt på hans bror, er nu fremme igen. Og forløsningen er ikke en almindelig orgasme, men en "SPRØJTEORGASME", et ord der vækker associationer til stoffer, vold og en kold, mekanisk udløsning. Det er en total pervertering af seksualiteten, en fuldstændig sammensmeltning af vold, sex og misbrug.