SKIZOFRENIENS VERSALER: Kvinden, der Græder
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 69. En kvindes skrig i Borris, at blive advaret mod et tog og den tragiske erkendelse af, at kvinden græder, da jeget overvejer selvmord.
FØLGER STEMMEN AF EN KVINDE
Digtet åbner med en mystisk og foruroligende lyd: "FØLGER STEMMEN AF / EN KVINDE / DER SKRIGER I BORRIS". Jeget er drevet af denne lyd, en lyd af smerte og lidelse. Det er uklart, om kvinden er virkelig eller en hallucination, men hendes skrig er ægte for jeget.
Han får en advarsel fra en "DAMEN / VED STATIONEN": "GÅ IKKE OVER SPORET / DER KOMMER TOG". Dette er en direkte reference til hans tidligere selvmordsforsøg og tanker om at springe ud foran toget. Advarslen er både en beskyttelse og en påmindelse om hans egen dødsdrift.
Han leder efter den grædende kvinde, men kan ikke finde hende. Han forstår ikke, hvorfor han er den eneste, der hører hende skrige. Dette understreger hans isolation og den forvrængede virkelighed, han lever i.
JEG GÅR IKKE OVER SPORET
Han vælger at adlyde advarslen: "JEG GÅR IKKE OVER / SPORET". Men grunden til, at han ikke går over sporet, er ikke, at han frygter toget. Det er en langt mere tragisk og selvcentreret erkendelse.
FOR DER KOMMER TOG MEN KVINDEN GRÆDER FORDI JEG OVERVEJER TANKEN
Kvinden græder ikke over sin egen smerte eller over togets ankomst. Hun græder, fordi jeget overvejer selvmord. Hendes skrig er en manifestation af hans egen indre kamp, en ydre repræsentation af den sorg og fortvivlelse, hans tanker skaber. Hun er en del af hans psykose, en stemme, der reflekterer hans egen lidelse. Det er en dybt tragisk og selvbevidst erkendelse af den indvirkning, hans indre verden har på hans ydre oplevelser.
