SKIZOFRENIENS VERSALER: Lad Vær med at Psykologisere Mig
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 86. Om at være en kendt forfatter, der voldtager læseren med ord, og en direkte afvisning af at blive psykologiseret eller diagnosticeret.
ALLE KENDER FRIMANN
Digtet starter med en konstatering af jegets berømmelse. "ALLE KENDER FRIMANN / JEG ER KENDT". Han bliver omtalt i Herning Folkeblad og Sjællandske Nyheder. Hans selvbiografi, "SINDSSYGT PARANOID / SKIZOFREN", er en "GOD TITEL TIL EN / LORTEBOG".
Han er en selvudgiver, fordi "FORLAGENE VIL IKKE / HAVE HISTORIEN", men "FOLK VIL GERNE HAVE / HISTORIEN". Han ser sig selv som en formidler af en sandhed, som det etablerede system ikke tør røre ved. Hans mission er aggressiv og voldsom.
JEG VOLDTAGER LÆSEREN MED ORD INDEN LÆNGE KNEPPER MIN FREMTID
Han er ikke en forfatter, der inviterer til dialog; han er en, der begår et overgreb på læseren med sine ord. Det er en voldsom og konfronterende kunstnerisk vision.
DET HVIDE UD AF ØJNENE
På side 216 fortsætter han med at beskrive sin effekt på læseren. Han "ELSKER AT SE MIN / EFFEKT". Han gør en forskel i verden. Han ser sig selv som et isbjerg, hvor det meste er skjult under overfladen. Han udfordrer læseren: "LÆS MELLEM LINJERNE / OG MÅSKE / DU FORSTÅR IKKE".
Han retter en direkte anklage mod den akademiske verden og dens analysemetoder.
UNIVERSITET NYKRITISK METODE LÆS DET DER STÅR LAD VÆR MED AT HIVE FREUD IND I MIG LAD VÆR MED AT PSYKOLOGISERE MIG LAD VÆR MED AT DIAGNOSTICERE MIG
Han afviser alle forsøg på at blive analyseret, fortolket og diagnosticeret. Han vil ikke reduceres til et case study for nykritikere eller psykologer. Han kræver at blive læst på sine egne præmisser.
ANDET END LÆS
På side 217 slutter han sin afvisning af den traditionelle læsning. Han vil ikke have, at man gør "ANDET END LÆS". Men han anerkender, at hans egen tekst vækker følelser: "JEG FØLER NOGET NÅR / JEG LÆSER MIT LORT". Han kan endda grine af sig selv.
Han slutter med en opfordring til læseren:
MÅSKE DU SKAL PRØVE AT GØRE DET SELV GRIN AF SPASSEREN DEN STORE SKUESPILLER
Han inviterer læseren til at dele hans egen, selvironiske distance. Han er en "spasser", men han er også en "stor skuespiller". Han er bevidst om den rolle, han spiller. Ved at invitere læseren til at grine med, skaber han en form for fællesskab, der går ud over den traditionelle, passive læserrolle. Han beder os om at deltage i hans teater, at grine af den tragiske komedie, som er hans liv og værk.
