SKIZOFRENIENS VERSALER: Længslen efter en Normal Fredag
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 16. Om det desperate ønske om at kunne deltage i en fredagsbar, og hvordan sygdom, medicin og alkohol skaber en uoverstigelig barriere.
En Bøn om Normalitet
Det sekstende digt i "SYGE & RASKE VERSALER" er formet som en bøn. Ikke til en gud, men til livet selv. Jeget beder om noget helt simpelt og fundamentalt:
GIV MIG EN DAG GIV MIG I DAG TILLAD MIG AT BRUGE EN HEL FREDAG I FREDAGSBAR TIL TO JEG VIL SÅ GERNE VÆRE MED
Dette er en hjerteskærende længsel efter at kunne deltage i det mest almindelige sociale ritual for en studerende: en fredagsbar. Ønsket om at "VÆRE MED" er et råb fra en, der konstant føler sig udenfor. Han beder ikke om lykke eller helbredelse, men bare om én enkelt dag, hvor han kan få lov til at være normal.
Barriererne: Træt, Syg, Fucked Up
Men ønsket bliver øjeblikkeligt dekonstrueret af den barske virkelighed. Han opremser de uoverstigelige barrierer, der står i vejen for denne simple drøm.
MEN JEG ER TRÆT MEN JEG ER SYG MEN JEG ER PÅ MEDICIN MEN JEG ER PÅ ALKOHOL JEG ER FUCKED UP
Hver linje, der starter med "MEN", er en mur, han ikke kan komme over. Trætheden, sygdommen, medicinen og den selvmedicinerende alkohol skaber en giftig cocktail, der gør deltagelse umulig. Afstanden er ikke kun mental, men også fysisk: "NÆR TO TIMER HJEM / SLAGELSE ER LANGT VÆK". Den geografiske afstand bliver et symbol på den sociale og eksistentielle afstand. Han forbander sin situation med et "KNEP SLAGELSE", et ønske om at være tættere på, hvor livet leves. Til sidst overmander udmattelsen ham, og han vil bare "HJEM / VÆRE I MIN SENG / VÆRE ALENE". Længslen efter fællesskab ender i en overgivelse til isolationen.
Fantomstemmer i Larmen
På side 29 tager digtet en drejning indad og beskriver den sansemæssige overbelastning, der gør sociale situationer så svære.
VÆK FRA FOLK DER TALER GIVER STEMMER ET EKKO FANTOMSTEMMER I SNAKKEN
Dette er en utrolig præcis beskrivelse af, hvordan auditive hallucinationer kan fungere. Almindelig samtale, "folk der taler", bliver forvrænget. De virkelige stemmer skaber et "EKKO", der afføder "FANTOMSTEMMER". Det er umuligt at skelne, hvad der er virkeligt, og hvad der er et produkt af sindet. Den sociale larm bliver til en kakofoni af forvirrende og skræmmende lyde. Flugten ind i isolationen er ikke kun et valg, men en nødvendighed for at undslippe dette sansemæssige bombardement og finde en form for fred.
