SKIZOFRENIENS VERSALER: Latteren Før den Næste Indlæggelse
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 6. Om mødet med et psykiatrisk mobilteam, en psykotisk latter som forsvar og den uundgåelige konklusion: Klar til endnu en indlæggelse.
Mødet med Systemet
I det sjette digt i "SYGE & RASKE VERSALER" konfronteres digterjeget direkte med det psykiatriske system i form af et "PSYKIATRISK / MOBILTEAM". Mødet er fra start til slut præget af en dyb foragt og en følelse af absurditet. Jeget ser ikke hjælperne som individer, men som repræsentanter for et system, han foragter.
PSYKIATRISK MOBILTEAM JEG GRINER AF JER STATSSTØTTEDE MONGOLER SPASSERE ER PASSERE
Sproget er brutalt og dehumaniserende. Ved at bruge skældsord som "mongoler" og "spassere" spejler jeget den dehumanisering, han selv føler sig udsat for. Han vender systemets potentielle stempling af ham tilbage mod dets egne repræsentanter. Grinet bliver hans primære våben – en forsvarsmekanisme mod den meningsløshed, han oplever.
En Latter, der Skræmmer Hjælperne Væk
Dialogen, eller manglen på samme, er central. Teamet stiller det klassiske spørgsmål: "HVORDAN / JEG HAR DET". Men i stedet for at svare, reagerer jeget med en latter, der er farvet af hans tilstand: "JEG LER PSYKOTISK AF / SITUATIONEN".
Denne reaktion er mere end bare et grin; det er et symptom og et våben. Latteren er så foruroligende, at den får hjælperne til at give op. Jeget forestiller sig deres desperation:
DEM DER VIL HJÆLPE MIG OVERVEJER AT HÆNGE SIG SELV OVER MENINGSLØSHEDEN MED DERES JOB
I jegets optik er deres mission håbløs. De kan ikke nå ham, og deres forsøg er meningsløse. Da de går "FORTVIVLEDE / FRA MIG", har han vundet konfrontationen. Han har skræmt systemet væk. Fra sin "BORRIS LEJLIGHED" noterer han deres konklusion: "DE NOTERER / HÆNDELSEN OG KALDER / MIG SINDSSYG". Han har fået sin diagnose bekræftet, men på sine egne, trodsige præmisser.
Den Uundgåelige Konklusion
Efter den intense og latterfyldte konfrontation på side 9, lander digtet på side 10 med en kort, brutal og uundgåelig konklusion:
KLAR TIL ENDNU EN INDLÆGGELSE
Disse fire ord ændrer hele perspektivet på det foregående. Den trodsige latter og den tilsyneladende sejr over mobilteamet var ikke en befrielse. Det var blot et skridt på en velkendt vej. Jegets adfærd, hans psykotiske latter og hans afvisning af hjælp har kun ført til ét muligt udfald: en ny indlæggelse. "Sejren" var en illusion. Han er fanget i en cyklus af sygdom, konfrontation og indlæggelse. Den afsluttende konstatering er blottet for følelser – det er en kold, afklaret accept af skæbnen.
