SKIZOFRENIENS VERSALER: Når Hver Lyd Hjernevasker Dig
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 17. Om en grillaften, der udløser paranoia, og en togtur, hvor hverdagssnak forvandles til en syretrip, der efterlader jeget i et vågent mareridt.
Paranoia ved Grillen
Det syttende digt i "SYGE & RASKE VERSALER" starter i en tilsyneladende afslappet og hyggelig setting: "GRILLEN ER TÆNDT / BARBECUE". Jeget er på sin medicin ("ER PÅ QUETIAPIN"), hvilket burde give ro. Men roen udebliver. I stedet bliver den sociale summen en kilde til intens paranoia.
JEG HØRER MIT NAVN I FLOKKEN ... HØRER ORDENE ROCKERFEST SOM JEG SELV HAR TÆNKT DET KAN IKKE VÆRE ET TILFÆLDE NOGEN AFLYTTER MINE TANKER
Dette er et klassisk eksempel på en reference-idé, hvor tilfældige samtaler tolkes som værende direkte rettet mod én selv. Jeget hører ord, der matcher hans egne tanker, og konklusionen er uundgåelig i hans paranoide logik: Han bliver aflyttet. Den hyggelige grillaften forvandles til et overvågningsscenarie. Konsekvensen er den samme som altid: social tilbagetrækning. "JEG TAGER HJEM". Festen, der for andre fortsætter til klokken ti, slutter for ham allerede klokken atten. Selv på toget hjem fortsætter den sansemæssige overbelastning: "JEG PRØVER AT HØRE / MUSIK I TOGET / KAN IKKE KONCENTRERE".
Hjernevasket af Samtalen
På side 31 intensiveres oplevelsen på toget. Den almindelige baggrundsstøj fra andre passagerer bliver til et personligt angreb.
FOLK TALER I TOGET DE TALER OM MIG ELLER IKKE OM MIG MINE TANKER KREDSER OM SNAKKEN
Han er fanget i en løkke af tvivl. Taler de om ham, eller gør de ikke? Uanset hvad, kan han ikke slippe tanken. Hver lyd, hver samtalefragment bliver til en form for tortur.
HVER LYD HJERNEVASKER MIG ER PÅ SYRE UDEN STOFFER
Oplevelsen er så intens, at den sammenlignes med at være på et syretrip. Det er en ufrivillig, kemisk reaktion i hjernen, der forvrænger virkeligheden. Han føler sig "NÆRMEST AF / HJERNESKADE" og rammes af en bølge af selvhad: "FUCK MIG". Han er fanget i et uløseligt dilemma: "JEG ER FOR SYG TIL / PSYKIATRIEN / FOR RASK TIL / UNIVERSITETET". Han passer ingen steder ind. Han er for syg til det normale liv, men måske for "rask" eller for komplekst et tilfælde til, at psykiatrien kan rumme ham.
Sindets Vågne Fængsel
På side 32 kulminerer digtet i en kort, klaustrofobisk og utroligt stærk konklusion, der beskriver den vedvarende tilstand af lidelse.
JEG HJERNEBLØDER ORD I TANKERNE MIT FÆNGSEL ER HER SÅ LÆNGE JEG ER VÅGEN ER JEG I MARERIDT VED AFTEN
At "hjernebløde ord" er et voldsomt og præcist billede på den ukontrollerbare strøm af tanker. Hans eget sind er blevet et fængsel, og søvnen er den eneste flugt. At være vågen er at være i et mareridt. Aftenen, som for mange er en tid til hvile, er for ham begyndelsen på den værste del af mareridtet. Der er ingen udvej, så længe han er ved bevidsthed.
