SKIZOFRENIENS VERSALER: Opskriften på en Psykose

Digtet starter med et retorisk spørgsmål, som jeget straks begynder at besvare. Han opremser en række årsager eller risikofaktorer for at udvikle en psykose, og hver eneste faktor er noget, han selv har oplevet.

Hver linje efterfølges af det konstaterende "LIGESOM MIG". Det er en personlig og smertelig bekræftelse af, at han opfylder alle kriterierne. Listen fortsætter: anger, hjemve, depression, kærestesorger, genetisk disposition og passiv rygning af hash. Det er en multifaktoriel forklaring, en anerkendelse af, at psykosen er et komplekst samspil mellem sind, følelser, gener og miljø.

På side 109 fortsætter han sin dystre "opskrift". Psykosen kommer ikke pludseligt; den "KOMMER / KRYBENDE". Den starter med "NABOERNE LARMER", hvilket fører til søvnløshed. Søvnmanglen får ham til at få det "VÆRRE", og snart bliver han "PSYKOTISK" og derefter "INDLAGT".

Han beskriver to mulige udfald af denne proces. Enten er man "HELDIG / POLITI SER DIG", og man bliver reddet af systemet. Eller også er man ikke heldig.

Selvmordet bliver præsenteret som den logiske konsekvens af en uudholdelig psykisk pinsel. Det er en flugt. Og igen identificerer han sig selv og nu også læseren ("DU") med denne længsel. Han skaber et fællesskab i lidelsen.

Efter den detaljerede og dystre gennemgang af vejen til psykose og selvmord, lander digtet på side 110 med en kort, kold og konkluderende linje:

Disse tre ord er den uundgåelige slutning på den foregående analyse. Når man har gennemgået alle de smertefulde stadier, når man har forstået opskriften og set, at man selv indeholder alle ingredienserne, så er det at overveje døden ikke længere en abstrakt tanke, men en logisk konsekvens. Det er det punkt, hvor alle de foregående linjer og lidelser fører hen. Digtet efterlader os i dette mørke, meditative rum, hvor døden er blevet en reel og nærværende mulighed.