SKIZOFRENIENS VERSALER: Psykosens Mørke Dyb i Herning

I det andet digt i "SYGE & RASKE VERSALER" flyttes vi fra det ydre kaos på en travl station til et dybt personligt og skræmmende indre landskab. Digtet åbner med en voldsom og symbolsk handling:

Mobilen, vores primære redskab til kommunikation og forbindelse med omverdenen, bliver bevidst ødelagt. Denne handling signalerer et radikalt brud. Det er et forsøg på at isolere sig, måske for at undslippe en følelse af overvågning eller for at lukke ned for en verden, der er blevet for overvældende. Jeget kaster sin forbindelse til verden i det mørke, kolde vand under en metaltrappe – et industrielt og goldt sceneri, der spejler hans indre tilstand.

I det øjeblik forbindelsen til den ydre verden er kappet, tager den indre verden over med fuld kraft. I vandets dyb manifesterer den ultimative rædsel sig: "ET LIG LIGGER DERNEDE". Dette syn bliver omdrejningspunktet for en spiral af paranoia og eksistentiel tvivl. "VI ER DØDE I NAT / SKAT ER DU VIRKELIG". Frygten er ikke kun for egen sikkerhed, men for selve virkelighedens beskaffenhed og for de mennesker, han holder af.

Frygten for autoriteter er lammende. "JEG TØR IKKE POLITI", skriver jeget. At søge hjælp er utænkeligt, for systemet opfattes som en del af truslen, ikke som en løsning.

Digtets kerne er den desperate kamp for at finde en forklaring på de rædselsvækkende oplevelser. Hvad er sandt?

Her stilles de to mulige "virkeligheder" op over for hinanden. Er liget af den lille pige et produkt af en syg hjerne – en ren vrangforestilling? Eller er jeget vidne til en virkelig forbrydelse, begået af farlige kriminelle, som nu er ude efter ham? Denne ulidelige tvivl er tortur. At være "bare" sindssyg er en forfærdelig tanke, men at være forfulgt af mordere er potentielt endnu værre. Digtet fanger mesterligt den paranoide skizofrenis essens: en tilstand, hvor man er fanget mellem to lige skræmmende forklaringer, ude af stand til at stole på sine egne sanser og tanker.