SKIZOFRENIENS VERSALER: Vanvidsmalerens Økolort
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 45. Om en paranoid frygt for droner, der viser sig at være en legetøjsbil, og en manisk vision om at skabe "økologiske lortedigte" til veganere.
EN LEGETØJSBIL
Digtet starter med en lyd, der udløser en paranoid reaktion. En "LEGETØJSBIL / LARMER UDENFOR I / BORRIS". Men i jegets sind er det ikke bare en uskyldig leg. Han tror, at "DE BEVIDST / DRIVER GÆK MED MIG". Børnene, der leger, bliver til "SOCIOPATISKE / PSYKOPATISKE / LORTEBØRN", og deres legetøj bliver til "DRONER".
DET ER ALTID DRONER DE FLYVER OVER HORISONTEN ... DRONERNE ER VIRKELIGE
Han er fuldstændig overbevist om, at han bliver overvåget. Han udfordrer dem, der tvivler på hans ord: "FUCK JER DER TVIVLER / PÅ MIT ORD". Han er ikke bare paranoid; han er en "VANVIDSMALER", der "MALER LORT", og han hævder, at "POLITIET ER ENIGE I MIT / UDSAGN". Han forsøger at validere sin egen psykose ved at påstå, at autoriteterne bekræfter den.
SÅ FUCK JER DER TVIVLER PÅ MIT ORD
På side 106 eskalerer den maniske, kunstneriske vision. Han tager sin egen metafor – at han "maler lort" – og udvikler den til et fuldendt, provokerende kunstnerisk koncept.
MIN LORT ER SÅ GOD ØKOLOGISKE MALERIER AF LORT ANDERS FRIMANNS ØKOLORT ØKOLOGISKE LORTEDIGTE
Han omfavner det absurde og frastødende og ophøjer det til kunst. Han giver sin nye kunstform et navn, "ØKOLORT", og planlægger at udgive "ØKOLOGISKE / LORTEDIGTE". Han forestiller sig endda en titel til sin digtsamling: "VANVIDSMALEREN FRA / SLAGELSE / MALER ØKOLOGISKE / LORTEDIGTE". Det er en aggressiv og humoristisk måde at tage ejerskab over sin egen "galskab" og kaste den i hovedet på verden.
VEGETARER
På side 107 definerer han sit publikum. Hans "økologiske lortedigte" er "TIL VEGANERE OG / VEGETARER". Dette er en spidsfindig provokation, der spiller på klicheer om politisk korrekthed. Han udvider derefter invitationen til "ALLE MAND / NATIONALIST ELLER / RACIST". Han er ligeglad med politiske skel; alle er inviteret til at læse hans vanvidskunst.
Digtet slutter med en opfordring til at læse med i næste afsnit af "VANVIDSMALERERSKIZO / FRENEREN". Han skaber sit eget ord, sin egen genre, sin egen identitet. Han er ikke bare skizofren; han er en "Vanvidsmalerskizofrener". Det er den ultimative kunstneriske selvdefinition, et forsøg på at skabe et unikt sprog og en unik identitet, der kan rumme hele hans komplekse og kaotiske virkelighed.
