SKIZOFRENIENS VERSALER: Varmen, der Fryser til Is
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 34. Om at vandre som hjemløs i Herning, finde et øjebliks varme på et hospitalstoilet, for så at mærke kulden og meningsløsheden vende tilbage.
VANDRER SOM HJEMLØS I HERNING
Digtet starter med en ny, sårbar identitet: jeget "VANDRER SOM HJEMLØS / I HERNING". Han er udenfor, i kulden, og søger tilflugt på et hospital. Her får han at vide, at han kan "VARME MIG / PÅ TOILETTET". Hospitalet, et sted for helbredelse, tilbyder ham kun den mest basale og nødtørftige form for ly: et toilet.
Scenen på toilettet er præget af smerte og en forvrænget sanseoplevelse.
VASKER MINE ISKOLDE FORFROSNE VINTERBEN OG FØDDER ... DET VARME VAND BRÆNDER NÆRMEST ÆTSER MIG
For den forfrosne krop føles selv det varme vand som en ætsende smerte. Det er et stærkt billede på, hvordan hans krop og sind er i en undtagelsestilstand, hvor normale sanseindtryk bliver forvrænget til noget farligt. Efter det korte øjebliks "varme" er han tilbage på gaden, hvor han "LEDER EFTER BUS" og stiller det retoriske spørgsmål: "HVORFOR FANDEN ER / JEG I HERNING". Han er fortabt i en by, der ikke føles som hans egen.
JEG HAR LEDT EFTER MIN BARNDOMSVENINDE
På side 79 får vi en mulig forklaring på hans tilstedeværelse i Herning. Han har ledt efter sin barndomsveninde, men hans psykotiske sind har spillet ham et puds: "HUN BOR LIGE DER / OG HUN HAR ALDRIG / BOET DER". Håbet om at finde en tryg havn fra fortiden viser sig at være en illusion.
Denne erkendelse sender ham ud i en ny kulde. Varmen fra hospitalet "FRYSER TILBAGE / TIL IS". Han føler, han skal dø, at han har ramt "ROCK BOTTOM". Han er fanget i en nedadgående spiral, hvor selv politiets opmærksomhed, som han måske tidligere har søgt, nu føles "FORFÆRDELIGT". Han ønsker ikke at blive set i sin elendighed.
JEG HAR BRUG FOR DEM
Efter den lange, kolde vandring og den knuste illusion, kulminerer digtet på side 80 i et kort, næsten uartikuleret råb om hjælp.
JEG HAR BRUG FOR DEM EN VARM BIL
"DEM" er uspecificeret. Er det politiet? Er det de "normale" mennesker? Er det en eller anden form for redning? Uanset hvem "dem" er, er behovet konkret og basalt: "EN VARM BIL". Efter al den eksistentielle smerte, paranoiaen og den forfrosne vandring, er hans ønske reduceret til det mest fundamentale: at komme ind i varmen, at finde et midlertidigt ly for kulden, både den fysiske og den mentale. Det er et digt, der ender i den mest simple og menneskelige bøn om basal omsorg.
