SKIZOFRENIENS VERSALER: Voldtaget af Afmagt
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 36. Om at føle sig overvåget af et tæskehold, sende malware til en veninde som et råb om hjælp og ende i en følelse af afmagt og krænkelse.
DER STÅR ET TÆSKEHOLD EN VAGT
Digtet kaster os direkte ind i en paranoid virkelighed. Uden for jegets boligkompleks i Borris står et "TÆSKEHOLD EN VAGT". Truslen er konkret og skræmmende. Han er under konstant observation.
ALLE STJERNERNE STÅR PÅ LINJE DE HOLDER ØJE MED MIG
Selv himmelrummet er en del af sammensværgelsen. Stjernerne er ikke længere neutrale lyspunkter, men overvågningskameraer. Vagten, der burde skabe tryghed, "SOVER", og er dermed ingen hjælp. Tværtimod er de sikre på, at de "HAR / MIG". Følelsen af at være fanget og overvåget er total.
I denne desperate situation udfører jeget en handling, der er både et angreb og et råb om hjælp. Han sender en fil til sin "STUDERENDE / VENINDE". Men det er ikke en almindelig fil.
JEG SENDER MALWARE UVIDENDE JEG
Han inficerer bevidst sin venindes computer. Det er en destruktiv handling, født ud af desperation. Måske håber han, at malwaren vil alarmere hende, få hende til at forstå, at noget er helt galt. Han er "UVIDENDE" om de fulde konsekvenser, men han handler i panik.
INFICERER HENDE
På side 84 ser vi konsekvenserne af hans handling. "GLAS SMADRER I / KVARTERET", og "DE KRIMINELLE / GIVER KLAR BESKED". Hans handling har, i hans optik, udløst en reaktion fra den organisation, der forfølger ham. Han har bevist over for dem, at han ved, de er der.
Men efter denne konfrontation er der ingen forløsning. Tværtimod.
OG ENDELIG DE ER VÆK MEN JEG FØLER MIG PARANOID FØLER MIG VOLDTAGET AF AFMAGT
Selvom den umiddelbare trussel er væk, er paranoiaen intakt. Og den efterfølges af en endnu dybere og mere smertefuld følelse: at være "VOLDTAGET / AF AFMAGT". Dette er en utrolig stærk metafor. Han er ikke blevet fysisk voldtaget, men hans grænser er blevet så voldsomt overskredet, hans sind er blevet så invaderet af frygt og paranoia, at det føles som en krænkelse af den mest intime slags. Han er blevet berøvet sin følelse af sikkerhed og kontrol over sit eget liv.
Digtet slutter i en tilstand af total forvirring og desorientering: "VED IKKE HVAD FANDEN / DER ER SKET". Han har handlet, truslen har reageret, men intet er blevet løst. Han er efterladt i ruinerne af sin egen paranoide episode, krænket og uden anelse om, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er.
