Angst: Din hjerne holder en fest, du ikke er inviteret til
Anders Frimann Christensen
Share
Angst er kroppens naturlige alarmberedskab, der kan føles som hjertebanken, svedeture og en følelse af fare, selv når der ikke er en reel trussel. Det er en intens og ofte overvældende følelse af frygt og bekymring, der kan påvirke både krop og sind i hverdagen, og som kan være en del af en psykisk sygdom som skizofreni.
Ofte Stillede Spørgsmål om Angst
-
Hvad er de mest almindelige symptomer på angst? De mest almindelige symptomer på angst inkluderer fysiske reaktioner som hjertebanken, svedeture, rysten, mundtørhed og kvælningsfornemmelser. Psykisk kan angst vise sig som tankemylder, bekymring, frygt for at miste kontrollen og en følelse af uvirkelighed. Disse symptomer kan variere i intensitet og varighed afhængigt af angsttypen.
-
Hvad er forskellen på angst og frygt? Frygt er en reaktion på en konkret og umiddelbar fare, mens angst er en mere diffus og vedvarende følelse af bekymring for fremtidige trusler, der ikke nødvendigvis er reelle. Angst kan opstå uden en åbenlys årsag og kan føles som en konstant anspændthed og uro.
-
Kan angst føre til depression? Ja, angst og depression er tæt forbundne. Langvarig og ubehandlet angst kan øge risikoen for at udvikle en depression. Mange mennesker med en angstlidelse oplever også depressive symptomer, og det er ikke ualmindeligt at have begge diagnoser samtidig, hvilket kan gøre behandlingen mere kompleks.
-
Hvordan kan man håndtere et panikanfald? Under et panikanfald er det vigtigt at forsøge at bevare roen og huske, at det er en ufarlig, omend skræmmende, reaktion. Fokuser på din vejrtrækning med dybe og rolige indåndinger. Prøv at aflede din opmærksomhed ved at fokusere på dine omgivelser og minde dig selv om, at anfaldet vil gå over af sig selv.
-
Hvornår skal man søge professionel hjælp for angst? Hvis angsten er så alvorlig, at den begrænser din livskvalitet, påvirker dine relationer, dit arbejde eller din evne til at udføre dagligdagsaktiviteter, er det vigtigt at søge professionel hjælp. En læge, psykolog eller psykiater kan hjælpe med at stille en diagnose og finde den rette behandling, som kan være terapi, medicin eller en kombination.
Føles det som om, din krop prøver at slå dig ihjel uden grund? Velkommen til angstens vidunderlige verden. Her er et ærligt kig på lortet.
Angst: Tillykke, din krop tror, du skal dø (igen)
Velkommen til den mest populære følelse i verden, lige efter "sulten" og "træt af det hele". Vi taler selvfølgelig om angst. Den der fantastiske tilstand, hvor din hjerne beslutter sig for at afholde en surprise-dommedagsfest, og din krop er den eneste inviterede.
Jeg har selv fast plads på første række til det her cirkus. Med en diagnose som paranoid skizofren er angst ikke bare en gæst – den er flyttet permanent ind, har smidt benene op på sofabordet og nægter at betale husleje. Den er den irriterende makker til min paranoia, og sammen udgør de en duo, der kan få selv den mest simple tur i Netto til at føles som en overlevelsesmission i et fjendtligt land under krig.
Så lad os tage et kig på den her vidunderlige, pulserende, svedfremkaldende tilstand, som 400.000 andre danskere åbenbart også har vundet i livets lotteri.
Hvad fanden er angst egentlig?
I teorien er angst smart nok. Det er din krops indbyggede "NU SKAL VI DØ!"-alarm. Den blev opfundet dengang, vores største problem var at blive spist af en sabeltiger. Hjertebanken? Det er bare motoren, der varmer op. Svedige håndflader? Giver et bedre greb om din primitive kølle. Smart, ikke?
Problemet er bare, at min hjerne ikke kan kende forskel på en sabeltiger og en e-mail fra chefen med emnet "Lille snak". Mit alarmsystem går i gang, fordi jeg skal til en familiefødselsdag, eller fordi en person kiggede mærkeligt på mig i bussen. Min krop forbereder sig på kamp til døden, mens jeg bare prøver at finde ud af, hvilken mælk der er på tilbud.
Det er her, angst går fra at være en overlevelsesmekanisme til at være en decideret narrefisse, der holder dig som gidsel i din egen krop.
Angstens Greatest Hits: En symptom-playliste
Angst er en kreativ satan. Den har et helt arsenal af måder at gøre dit liv til et helvede på. Her er nogle af de største hits fra playlisten:
De Fysiske Bangers (sange din krop spiller på repeat):
-
"Hjertebanken (Er det et hjerteanfald?)": En klassiker, der får dig til at overveje, om du skal ringe 112, hver gang du går op ad en trappe.
-
"Svedeture (Niagara Falls-remix)": Perfekt til jobsamtaler og første dates.
-
"Kvælningsfornemmelse (feat. Mundtørhed)": Følelsen af at trække vejret
gennem et sugerør, mens din mund er så tør som Sahara.
-
"Svimmelhed & Uro": Som at være fuld, men uden alt det sjove, der kom før.
- "Mavepinen fra Helvede": Fordi hvorfor skulle din mave ikke også deltage i festen?
De Psykiske Ballader (sange din hjerne synger for dig kl. 3 om natten):
-
"Tankemylder (The Never-Ending Story)": En endeløs strøm af "hvad nu hvis"-scenarier, der alle ender i katastrofe.
-
"Frygten for at blive sindssyg": Ironien er til at tage og føle på, når man allerede har en diagnose. Det er som at være bange for at blive våd, mens man står midt i en orkan med regnskyer af legendarisk størrelse.
- "Søvnløsheds-serenade": Fordi søvn er for folk, der ikke har travlt med at bekymre sig om den mail, de sendte i 2014.
Og så er der selvfølgelig de forskellige genrer. Generaliseret angst er den der konstante, irriterende baggrundsstøj. Panikangst er et pludseligt dødsmetal-nummer, der brager ud af højtalerne uden varsel. Social angst er frygten for, at alle til festen i hemmelighed bedømmer din måde at spise chips på.
Min tilgang? Prøv at stresse mindre over, at du stresser
For mig hænger angst, paranoia og stress sammen som et dysfunktionelt boyband. Når stressen stiger, skruer angsten op for volumen, og paranoiaen begynder at spille leadguitar. Det er en ond cirkel.
Derfor handler det for mig om at give hjernen mindre lort at arbejde med. Undgå stress. Nemmere sagt end gjort, når man er overbevist om, at postbuddet er en del af et globalt komplot. Men man kan prøve. Gå en tur. Sig "fuck det" til ting, der ikke er vigtige. Lær at genkende, hvornår din hjerne bare digter historier.
Og det vigtigste råd: Hvis din hjerne holder en fest, du ikke kan stoppe, så ring til nogle professionelle fest-stoppere. Lægen, psykologen, psykiateren. De har set det hele før og har som regel bedre værktøjer end bare at gemme sig under dynen (selvom det også kan være en valid strategi).
At leve med angst er som at have en ekstremt overbeskyttende, men også virkelig dum, bodyguard. Den prøver at redde dig fra alt, men ender med at tackle dig, hver gang en fugl kvidrer. Kunsten er at lære at sige: "Tak for indsatsen, makker, men det der er bare en due. Slap af."
