Jeg har været i et OPUS-forløb i psykiatrien i to år. Antipsykotisk medicin fjernede mine stemmer, men gav mig alvorlige bivirkninger og et leversvigt med ALAT på 3600. Min erfaring er klar: Bed altid om regelmæssige blodprøver, når du starter ny medicin. Det kan opdage bivirkninger i tide og i sidste ende redde liv.

Hør fra patienten Anders Frimann om sit OPUS-forløb i psykiatrien: behandling, medicin, bivirkninger og hvorfor blodprøver kan redde liv.

Hvad er OPUS? Et indblik i psykiatriens tilbud til unge med psykose

OPUS er et særligt behandlingstilbud i psykiatrien, som henvender sig til unge mellem 18 og 35 år, der oplever psykose for første gang. Formålet er at give en målrettet og intensiv indsats i en tidlig fase af sygdommen – fordi tidlig behandling kan gøre en stor forskel for både forløbet og livskvaliteten.

I dette indlæg ser vi nærmere på, hvad OPUS er, hvordan man kommer ind i forløbet, og hvad patienter og pårørende kan forvente.

---

Hvad er OPUS?

OPUS er et toårigt, ambulant behandlingsforløb for unge med psykose. “Ambulant” betyder, at du ikke behøver være indlagt, men kan få hjælp, mens du bor hjemme.

Behandlingen er tværfaglig – det vil sige, at du møder et team bestående af fx:

• psykiater

• psykolog

• sygeplejerske

• socialrådgiver

• ergoterapeut

Hele ideen er, at man både arbejder med medicin, samtaler og social støtte for at hjælpe den unge bedst muligt.

---

Hvordan bliver man henvist til OPUS?

For at komme i OPUS kræver det en henvisning. Det kan ske via:

• egen læge

• privatpraktiserende psykiater

• en psykiatrisk afdeling (fx efter indlæggelse eller udredning)

Når henvisningen er godkendt, bliver man tilknyttet et OPUS-team, der sammensætter et individuelt forløb.

---

Hvad indeholder et OPUS-forløb?

Medicinsk behandling

Mange patienter med psykose har brug for antipsykotisk medicin. I OPUS følges medicinforløbet tæt, så man både ser på effekt og bivirkninger.

Samtaler og psykoedukation

Samtaler med psykolog eller kontaktperson er en vigtig del. Psykoedukation betyder, at man lærer at forstå sin sygdom, symptomer og behandlingsmuligheder.

Social og praktisk støtte

OPUS hjælper også med hverdagens udfordringer: skole, uddannelse, job eller økonomi. Kontaktpersonen kan fx komme hjem til dig og støtte i dagligdagen.

Familieinddragelse

Pårørende spiller ofte en stor rolle. Derfor kan de blive inviteret til samtaler og undervisning, så de bedre forstår sygdommen og kan støtte.

---

Hvor længe varer et OPUS-forløb?

Et standardforløb varer to år. Det kan dog tilpasses – nogle får kortere forløb, mens andre har brug for længere tid. Efter OPUS bliver man ofte overført til almindelig distriktspsykiatri, hvis man stadig har behov for behandling.

---

Fordele ved OPUS

• Tidlig indsats: Hurtig behandling kan mindske risikoen for tilbagefald.

• Helhedsorienteret: Man får hjælp til både medicin, psykisk velvære og sociale udfordringer.

• Kontaktperson: En fast sygeplejerske eller behandler, man kan stole på.

• Støtte til pårørende: Familien bliver klædt bedre på til at hjælpe.

---

Udfordringer og hvad man skal være opmærksom på

Selvom OPUS er et stærkt tilbud, er der også udfordringer:

• Medicin kan give bivirkninger (fx vægtøgning, træthed eller i sjældne tilfælde leverskader).

• Ikke alle oplever samme udbytte af forløbet.

• Overgangen ud af OPUS kan føles brat, hvis man stadig har brug for støtte.

👉 Derfor er det vigtigt at tage aktiv del i forløbet, melde tilbage om bivirkninger og bede om fx blodprøver, når man starter ny medicin.

---

Ofte stillede spørgsmål om OPUS

Hvad er aldersgrænsen for OPUS?

18–35 år, men der kan være særlige undtagelser.

Koster det noget at være i OPUS?

Nej, det er et offentligt tilbud under psykiatrien.

Kan jeg sige nej til medicin?

Ja, behandlingen er frivillig. Men medicin anbefales ofte som en del af forløbet.

Hvad hvis jeg får det værre undervejs?

Kontakt straks din kontaktperson i OPUS eller psykiatrisk akutmodtagelse.

Kan pårørende få hjælp?

Ja, OPUS tilbyder både samtaler, undervisning og støtte til pårørende.

---

Min personlige erfaring med OPUS og antipsykotisk medicin

Jeg har selv været igennem et OPUS-forløb i psykiatrien i to år, hvor jeg både oplevede store fremskridt og alvorlige udfordringer. Den største gevinst var, at vi fandt en antipsykotisk medicin, der fjernede mine stemmer og gav mig mere ro i hverdagen. Jeg fik også en kontaktperson – en sygeplejerske – som mødte op i mit hjem og hjalp mig med både behandling og samtaler.

Men medicinen gav mig også alvorlige bivirkninger. Jeg oplevede kæbespændinger, opkast og endte til sidst med et leversvigt, da mit ALAT (et levertal) målte 3600 – mere end ti gange højere end ved kronisk leverskade som fedtlever eller skrumpelever. Jeg måtte hasteindlægges og var tæt på at miste livet.

Denne erfaring har lært mig, hvor vigtigt det er at være kritisk og opmærksom under behandling med antipsykotika. Mit råd til andre er derfor: Bed altid om regelmæssige blodprøver – gerne én gang om måneden – når du starter på ny medicin. Det kan redde liv.

👉 Ifølge Sundhed.dk kan der være mange bivirkninger ved antipsykotisk behandling, og derfor er blodprøver vigtige netop for at opdage bivirkninger i tide. Min historie er et eksempel på, hvorfor det er så afgørende at kombinere personlig erfaring med faglige anbefalinger.

Konklusion: OPUS kan være en vigtig livline

For mange unge med psykose er OPUS første skridt mod stabilitet og håb. Forløbet kan hjælpe med at dæmpe symptomer, skabe struktur i hverdagen og inddrage både patient og pårørende i behandlingen.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på bivirkninger af medicin og at få regelmæssige blodprøver. Som patient og familie kan man selv være med til at sikre, at forløbet bliver så godt som muligt.