Min historie med skizofreni: Fra psykose til recovery

For mig handlede skizofreni om stemmer, der langsomt hjernevaskede mig. I dag har jeg accepteret min diagnose og lært at leve et godt liv. Jeg vil her dele min historie, som en personlig guide for andre.

En personlig beretning om at leve med skizofreni. Læs om de første tegn, diagnosen og vejen til bedring i denne ærlige fortælling.

Hvad er skizofreni? Et personligt perspektiv

For mig handlede skizofreni om stemmer. Stemmer, der langsomt hjernevaskede mig, gjorde mig paranoid og bange. De var der hele tiden, og det blev en kamp at fokusere. Min verden blev et mareridt, som jeg kun var fri for, når jeg sov. Min overfølsomhed over for lyde gjorde mig handicappet, og de negative symptomer førte til social angst, isolation og en spiseforstyrrelse. Den første indlæggelse var min flugt, en desperat handling for at finde hjælp, selvom jeg ikke vidste, hvad der var galt.

De første tegn og den pludselige krise

Mine symptomer begyndte at dukke op, da jeg var 22 år. Jeg boede alene i en lejlighed i den lille jyske stationsby Borris, og jeg var meget alene. Jeg havde tegn på depression, som jeg talte med en psykolog på studiet om, men det var kun toppen af isbjerget. De allerførste tegn var, at jeg troede, at naboerne larmede, men det viste sig at være stemmer.

De mest forvirrende oplevelser i min begyndende psykose var, at jeg hele tiden tænkte, at der var larm, hvilket gjorde det svært at sove og fokusere. Jeg blev mistænkelig og paranoid. En dag endte jeg med at løbe, fordi jeg hørte stemmer, der truede med at slå mig ihjel. Jeg flygtede ud på markerne i Borris, ledte efter en stemme, jeg havde kaldt William. Min flugt endte i Skjern, hvor jeg faldt i en å og var ved at drukne.

Det var her, politiet fandt mig. Jeg troede, jeg skulle i fængsel for mord, fordi stemmerne havde overbevist mig om, at jeg havde slået min bror ihjel. Politiet kørte mig hjem, hvor jeg sagde, at der var lig i mit skab og køleskab – selvfølgelig var der ikke det. De gav mig håndjern på og kørte mig til psykiatrien, hvor jeg blev indlagt på røde papirer, da jeg sagde, jeg ville begå selvmord.

Indlæggelse og diagnose

På psykiatrisk afdeling i Herning grinte jeg på gangene og hørte familiemedlemmer tale til mig. Jeg var bange for alt og alle. Efter indlæggelsen fik jeg diagnosen paranoid skizofreni. Jeg havde ventet i spænding på at få at vide, hvad jeg fejlede, og det var en stor lettelse, da diagnosen endelig kom. Det gav mening, at jeg hørte stemmer, og pludselig kunne det forklares, hvorfor mit liv var blevet et mareridt.

Men diagnosen gjorde mig også bange. Stemmerne stoppede ikke. Jeg var forvirret over, hvad mine egne tanker og mål med livet var, og mit selvbillede ændrede sig. Jeg tænkte: "Hold nu kæft, hvor er jeg syg, jeg er spasseren i samfundet, jeg er sindssyg og paranoid skizofren." Men jeg valgte at tage diagnosen på mig og acceptere den. Jeg er syg, men jeg kan stadig opnå mange håb og drømme og få et godt liv med min diagnose.

FAQ om de første tegn på skizofreni

Q1: Hvordan manifesterede skizofreni sig for dig i starten? A1: I starten handlede skizofreni for mig om at høre stemmer, der langsomt hjernevaskede mig og gjorde mig paranoid og bange. Jeg blev overfølsom over for lyde og havde svært ved at fokusere, fordi stemmerne hele tiden var til stede.

Q2: Hvordan reagerede dine omgivelser på din adfærd? A2: I starten lagde mine omgivelser ikke rigtig mærke til min adfærd, fordi jeg isolerede mig socialt. Jeg var ikke i kontakt med familie eller venner, men levede i min egen boble. Det var kun de folk, der ringede efter politiet og fik fat i mig i Skjern, der reagerede.

Q3: Hvilke følelser oplevede du, da du fik din diagnose? A3: Jeg var både lettet og bange. Jeg var lettet, fordi diagnosen gav mening i forhold til, at jeg hørte stemmer, men jeg var også bange, fordi stemmerne ikke stoppede. Jeg følte mig forvirret og tænkte, at mit liv var ovre.

Q4: Hvordan håndterede du dine første vrangforestillinger? A4: Min første vrangforestilling var, at jeg troede, at jeg skulle begå selvmord for at komme i Himlen, eller jeg troede, at alle mine familiemedlemmer var døde. Jeg troede, jeg var telepatisk. Jeg håndterede det med musik og ved at skrive. I dag ved jeg, at mine vrangforestillinger skyldes min sygdom.

Q5: Hvordan hjalp diagnosen dig med at forstå dine symptomer? A5: Diagnosen gav mening i forhold til, at jeg hørte stemmer, og det gjorde, at jeg kunne begynde at acceptere, at jeg var syg. Før diagnosen var jeg utroligt forvirret over, hvad der var galt med mig.