Vrangforestillinger: Forstå de private virkeligheder
Anders Frimann Christensen
Share
Hvad er vrangforestillinger? Dyk ned i en af de mest misforståede dele af skizofreni og lær om de forskellige typer og deres betydning.
At leve i en anden virkelighed: En guide til at forstå vrangforestillinger
Forestil dig at være fuldstændig overbevist om noget, som alle andre omkring dig afviser som usandt. Ikke bare en lille uenighed, men en fundamental forskel i opfattelsen af virkeligheden. Dette er kernen i en vrangforestilling – et af de mest komplekse og ofte misforståede symptomer på skizofreni.
På min rejse med skizofreni har jeg oplevet, hvordan vrangforestillinger kan forme ens verden. De er ikke bare "skøre tanker"; de er dybtfølte overbevisninger, der føles lige så virkelige som den stol, du sidder på. Lad os sammen bryde tabuet og se nærmere på, hvad vrangforestillinger egentlig er.
Hvad er en vrangforestilling?
En vrangforestilling er en fast, urokkelig overbevisning, der er i modstrid med virkeligheden. Det afgørende er, at personen holder fast i overbevisningen, selvom der bliver præsenteret klare beviser for det modsatte. Det er ikke det samme som at være stædig eller have en stærk tro. Det er en forstyrrelse i tænkningen, der er en del af en psykisk lidelse.
For den, der oplever det, er vrangforestillingen 100% sand. At blive fortalt, at det ikke passer, kan føles forvirrende, skræmmende og som et personligt angreb. Derfor er det vigtigt at møde personen med forståelse frem for konfrontation.
Forskellige typer af vrangforestillinger
Vrangforestillinger kan have mange forskellige temaer. Ofte afspejler de en persons frygt, håb eller følelse af at være speciel. Her er nogle af de mest almindelige typer:
- Forfølgelsesforestillinger (paranoid): Dette er den mest kendte type. Personen er overbevist om, at de bliver forfulgt, overvåget, chikaneret eller at nogen planlægger at skade dem. Det kan føles som at være hovedpersonen i en spionfilm, man aldrig har bedt om at være med i.
- Storhedsforestillinger (grandiositet): Her har personen en overdreven følelse af egen betydning, magt, viden eller identitet. Man kan tro, man er en berømt person, har særlige evner eller er udvalgt til en speciel mission.
- Selvhenførende forestillinger: Personen tolker tilfældige begivenheder, bemærkninger eller objekter som havende en særlig og personlig betydning. En sang i radioen er måske en hemmelig besked, eller farven på en bil, der kører forbi, er et tegn.
- Somatiske forestillinger: Disse handler om kroppen. Personen kan være overbevist om, at de lider af en forfærdelig sygdom, at en del af deres krop ikke fungerer, eller at den har ændret sig, på trods af at alle lægeundersøgelser viser, at de er raske.
Hvordan føles det at have en vrangforestilling?
At leve med vrangforestillinger er udmattende. Verden bliver et utrygt og forvirrende sted, hvor man konstant skal være på vagt. Man kan føle sig meget alene, fordi ingen andre ser den "virkelighed", man selv oplever.
For mig har det betydet, at jeg har mistet tilliden til mine egne sanser og tanker. Er det, jeg oplever, virkeligt? Eller er det sygdommen, der taler? Det er en kamp, der kræver mod og støtte at navigere i.
Hold nu kæft, vi er alle sammen sindssyge (bare en lille smule)
Så du tror, du er normal? Virkelig? Tillykke med det. Du har sikkert også en fast overbevisning om, at din kø i Netto bevæger sig langsommere end alle andres, at du er en fantastisk bilist (det er alle de andre, der er idioter), og at den nye kollega helt sikkert hader dig, fordi han ikke sagde hej ved kaffemaskinen.
Velkommen i klubben. Klubben for folk med hverdags-vrangforestillinger.
Ja, jeg har diagnosen paranoid skizofren. Jeg har fået papir på, at min hjerne har slået et par kolbøtter. Mine vrangforestillinger har handlet om alt fra kinesiske efterretningstjenester til at være en hemmelig rockstjerne. Det er stort, det er dramatisk, og det er pænt udmattende.
Men hver gang jeg hører folk tale om "os skøre", kan jeg ikke lade være med at grine. For hvis I kiggede jer selv efter i sømmene, ville I opdage, at jeres egen virkelighed sgu også er lidt... kreativt fortolket.
Hverdagens små, hyggelige psykoser
Lad os tage et par eksempler fra den såkaldte normale verden. Genkender du nogen af dem?
- "Jeg fungerer fint på 5 timers søvn"-forestillingen: Nej, det gør du ikke. Du ligner en zombie, der har drukket sur mælk, og din personlighed er lige så charmerende som en våd sok. Men du er overbevist om, at du er en superhelt, der har knækket søvnkoden. Det er en grandios vrangforestilling, min ven.
- "Det sker helt sikkert for mig"-forestillingen: Du har lige læst en artikel om en sjælden tropesygdom, man kan få af at spise en bestemt type mango. Pludselig er du 100% sikker på, at du har alle symptomerne. Du har ikke spist mango i tre år. Det er en somatisk vrangforestilling i light-udgave.
- "De taler helt sikkert om mig"-forestillingen: Du går forbi en gruppe mennesker, der griner. Straks ved du, at de griner af dit hår, dine sko, eller den måde du trækker vejret på. Det er en selvhenførende vrangforestilling. Måske grinede de bare af en kattevideo, men i din verden er du universets centrum.
- "Min ekskæreste er hemmeligt stadig forelsket i mig"-forestillingen: Personen har blokeret dig på alle sociale medier, er flyttet til en anden landsdel og har fået en ny partner og tre børn. Men det, at de "likede" din mors opslag om en hæklet grydelap ved en fejl i 2017, er et klart tegn. Det er ren, ufortyndet ønsketænkning forklædt som logik.
Hvad er forskellen så?
"Jamen, Anders, det er jo bare for sjov! Det er jo ikke rigtige vrangforestillinger!"
Nej, det er det ikke. Og så alligevel. Forskellen er ikke altid temaet, men hvor fastgroet overbevisningen er, og hvor meget den smadrer dit liv. Mine vrangforestillinger fik mig til at tro, at jeg var forfulgt af rockere og skulle dø. Dine får dig måske bare til at købe en ny shampoo eller sende en akavet besked til din eks.
Pointen er ikke at gøre grin med alvoren i psykisk sygdom. Tværtimod. Pointen er at bygge bro. At vise, at vi alle sammen har en hjerne, der nogle gange løber løbsk og konstruerer sine egne sandheder for at få verden til at give mening.
Min hjerne kører bare i et lidt højere gear. Den er gået fra en hyggelig havetraktor til en Formel 1-racer uden bremser.
Så næste gang du tænker, at ham med diagnosen er "helt væk", så husk lige på din egen faste overbevisning om, at du sagtens kan samle det IKEA-skab uden brugsanvisning.
Vi er alle sammen lidt sindssyge. Nogle af os har bare bedre historier at fortælle om det.
Hvordan kan du hjælpe?
Hvis du er pårørende til en person med vrangforestillinger, er det bedste, du kan gøre, at lytte og anerkende følelsen bag overbevisningen, uden at bekræfte selve vrangforestillingen.
I stedet for at sige "Det passer ikke, at du bliver overvåget," kan du sige: "Det må føles utroligt skræmmende at have en fornemmelse af at blive overvåget." På den måde viser du empati og bevarer tilliden, hvilket er afgørende for, at personen tør tage imod hjælp.
Vrangforestillinger er en del af en sygdom, ikke et valg. Med den rette behandling, medicin og støtte kan man lære at håndtere dem og skelne mellem sygdom og virkelighed. Det er en lang rejse, men det er muligt at finde fodfæste igen.
